En puljefinansiering har gjort det muligt for Holstebro Kommune at starte et familiehus, som skal samle hjælpen for sårbare familier under ét tag.
Familiehuset har fået lokaler på Døesvej 54E. Foto: Tabassam Lange
Af Tabassam Lange
Efter en måned fyldt med møblering af lokaler og tilrettelæggelse af et fagligt skema, er medarbejderne nu endelig klar til at tage imod småbørnsfamilierne fra Holstebro, som ikke helt føler sig sikre i deres nye rolle som forældre.
Egentlig har familiehuset været i gang siden den 1. september, men den 4. oktober åbner de officielt døren op, for det nye tiltag i kommunen.
Fokus på støtte og netværk
Familiehuset er et gratis tilbud til gravide og familier med børn i alderen 0-6 år.
Huset består af sundhedsplejersker, jordemødre, familiekonsulenter og socialrådgivere, men der er også plads til civile aktører som mødrehjælpen og menighedsplejen, som kommer og yder støtte til de fremmødte familier.
Egentlig har familiehuset været i gang siden den 1. september, men den 4. oktober åbner de officielt døren op, for det nye tiltag i kommunen.
Et treårigt forsøg
Indtil videre er der sat 5,35 millioner kr. af i støtte fra Socialstyrelsen til at dække omkostningerne for projektet i de næste tre år, og efter den periode skal projektet revurderes inden nye midler kan søges til at projektet kan overleve.
”Ideen er at samle fagfolk fra hver deres område under samme tag, det skal være med til at give folk hjælp hurtigere end den de nødvendigvis får i dag.” siger Jette Lading Mortensen, koordinator og familievejleder hos familiehuset, Holstebro.
Barnets lov
Barnets lov er en ny lovgivning, der skal sørge for, at børn og deres familier kan få den rette hjælp, inden det er for sent.
Det er en del af regeringens samlede plan om forebyggelse af mistrivsel blandt unge. Den skal understøtte bedre trivsel hos børn, indtil de fylder 18 år, og dermed give dem en god start på voksenlivet.
Loven træder i kraft fra 1. januar 2024, efter den er blevet udskudt i et år, men er allerede nu til gavn for borgerne i Holstebro.