Kæmpe jubilæumsfest i Holstebro: Datoen sniger sig tættere på

Holstebro kan næste år fejre 750-års byjubilæum. Der bliver forhåbentlig 750 events fordelt på det meste af året fra februar til oktober. Programleder Morten Bramming står i spidsen for planlægningen af byjubilæet, som skal forsøge at samle holstebrogenserne. 

Byjubilæet prøver at bygge bro mellem borgerne i Holstebro. Derfor er broerne over Storå også blevet et symbol på netop dette. Foto: Maria Beierholm

Af Maria Beierholm

”Connect us”

Sådan lyder temaet for byjubilæet. Ligesom broen over Storeå skaber forbindelse, er Holstebro byjubilæets ønske også at skabe forbindelse og bygge bro mellem mennesker, når de over det meste af 2024 holder hele 750 events. 

Plads til alle

Morten Bramming er programleder for Holstebro bys 750-års jubilæum, hvor ambitionen er at lave events, som alle borgere i Holstebro Kommune har mulighed for at være med til.

Der er rundt regnet afsat 7,5 million kroner til byjubilæet, som både indeholder lysinstallationer, koncerter og sportsaktiviteter, der prøver at favne et bredt publikum. Projektet handler også om at samle forskellige foreninger, som normalt ikke arbejder sammen. Foreningerne bliver sat til at arbejde på kryds og tværs for at opnå endnu større sammenhold mellem borgerne. 

”Altså jeg har ikke mødt nogen, som har sagt, at de ikke gider samarbejde,” siger Morten Bramming. 

Få afslag

Få af foreningerne har fået afslag til at søge om penge, men størstedelen er blevet godkendt til fondsmidlerne. Men om man som forening udnytter midlerne, mener Morten Bramming ikke. 

”Jeg vil ikke sige, at de udnytter os. For de ser det også som en mulighed for at lave en aktivitet og søger, fordi de synes, det er sjovt at være med,” siger han.

D. 18. november bliver programmet offentliggjort, men det er langtfra alle 750 events, som de kan afsløre, da de bliver annonceret løbende. Og mange af dem er heller ikke en realitet endnu men stadig blot på tegnebrættet. 

”Vi er slet ikke i nærheden af de 750 events. Men jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på blokken og sige, at når vi er færdige i oktober næste år, så har der været 750 events,” siger han.

Selvom festlighederne først løber af stablen i februar næste år, mener Morten Bramming, at man har masser af aktiviteter at glæde sig til, som ifølge ham forhåbentligt bygger bro mellem alle borgerne i Holstebro Kommune. 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *