Den 25. september fik Holstebros Subhus en ny bestyrelse. Nyhedsbladet Holstebro har snakket med den nye forperson, Amalie Harboe Karlsson, der fortæller om subhusets visioner for det næste år. I morgen åbner de dørene til koncert med et up coming københavnerband.
Subusets forhenværende forperson skal være koordinator og projektleder for Subfestival. Foto: Subhuset
Af: Johan Kaas Nørgaard
Hvis du normalt undgår mørke gyder, skal du gøre en undtagelse, når du står ved kulturcentret Slagteriet I Holstebro. I hvert fald hvis du ønsker at besøge Subhuset, hvor ungdomsforetagenet godt kan være svært at finde. Bag en grå metaldør gemmer der sig nemlig Subhuset, som siden 2015 har haft hjemsted i Slagteriets lokaler.
Det er primært fejringen af Holstebros 750 års jubilæum, hvor Subhusets bestyrelse investerer deres kræfter det næste år.
’’Det skal fejres, og vi vil selvfølgelig gerne bidrage og give jubilæet er præg af sub-ånd,’’ siger Amalie Harboe Karlsson.
Det er især Subfestivallen, de gerne vil have stablet på benene igen. Sidste gang festivalen fandt sted, var i 2019 før Coronaens indtog. Det har tidligere været et arrangement, der har tiltrukket en masse unge mennesker.
’’Det med at lave noget større, der også kommer ud til unge i de mindre byer, er noget af det jeg rigtig gerne vil,’’ siger hun.
Spreder budskabet til de unge
Udover at Subhuset prøver at skabe et navn blandt de unge i byen til jubilæet, besøgte to af bestyrelsesmedlemmerne Holstebro Gymnasium tidligere på ugen, hvor de promoverede kulturstedet.
’’Vi vil gerne slå et slag for, at der er noget kultur til de unge. De skal opleve, at de ikke behøver at tage på musikteatret for at opleve noget,” siger den nyvalgte forperson.
’’Der er så god kultur herude, og der er rigtig søde og rare folk. Når man først kommer ind i det selv, er det svært at sige farvel til,’’ siger hun
Fredag d. 6. oktober kommer Tender Youth og spiller i Subhusets lokaler. Her præsenteres den nye bestyrelse for første gang, og de håber at se en masse unge mennesker til koncerten. Hvis man ikke er til avantgarderock og postpunk, bliver bassen skruet endnu mere op, når Subhuset inviterer til feliz dakkedak i december måned.