Ensomhedsvandring fra Holstebro til Struer

På trods af massiv opbakning til initiativet March mod Ensomhed, kan stifteren stadig føle sig ensom. Vi har talt med Patrick Cakirli om, hvordan han tabte sig selv i et foretagende, der skulle gribe andre.

Patrick Cakirli er udmattet, nu hvor March mod Ensomhed lakker mod enden. Video: Søren Steen Nissen og Malthe Michaelsen

af Malthe Michaelsen

Et forventet antal på 19.000 vandrere i alt.

Det er en stigning på cirka 5.000 vandrere fra sidste års March mod Ensomhed – en årligt tilbagevendende begivenhed, som varer i ti uger og kommer næsten hele landet rundt.

Onsdag d. 4. oktober går flere hundrede mennesker 15,6 kilometer fra Holstebro Rådhus til Struer Rådhus i ensomhedens tjeneste.

33-årige Patrick Cakirli stiftede March mod Ensomhed i 2017, og siden har nonprofitorganisationen vokset sig markant større med flere samarbejdspartnere som Livslinien og Middelfart Sparekasse. Livslinien, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg, står til at modtage årets indsamlingspulje.

De står i øjeblikket til at modtage over 200.000 kr

FAKTABOKS – Patricks hårde program

·      Han vandrer 2000 km på 68 dage uden hviledage
·      64 af dagene er der arrangeret fællesspisning af samarbejdspartnerne
·      Han holder foredrag hver aften i forbindelse med fællesspisningen
 
Nedenunder findes et interaktivt kort, som viser den samlede rute for March for Ensomhed i 20
23

Kilde: Google Maps

”Mine ambitioner blev for store, og jeg har på alle tænkelige måder glemt mig selv og mine nærmeste.”¨

Indsatsen gennem March mod Ensomhed har dog sat nogle dybe spor i Patrick.

“Nu bliver det meget ærligt, men jeg har begået nogle store, store fejl i min jagt på at ville hjælpe andre mennesker. Det er den klassiske iværksætterfortælling.”

Hvad er det for nogle store fejl?


”Jeg har ikke behandlet de mennesker, jeg holder af, ordentligt. Jeg har negligeret dem, og det har gjort, at jeg har mistet dem. Mine ambitioner blev for store, og jeg har på alle tænkelige måder glemt mig selv og mine nærmeste.”

”Jeg står som 33-årig og skal opbygge et helt nyt netværk, men jeg er blevet bedre til at åbne op og lukke nye mennesker ind i mit liv. For eksempel har jeg i år fået mig en rigtig god kammerat, som går med på alle ruterne i år. Vi er blevet meget tætte.”


”Jeg er voldsomt eksponeret i det her, og derfor har jeg også brug for nogle mennesker, som kan støtte mig undervejs,” siger Patrick

Alle samarbejdspartnerne blev i foråret meddelt, at Patricks personlige tema for årets march ville være egenomsorg. Man skal også huske at passe på sig selv, siger han.

”Hvis pandemien var godt for noget, så var det, at det skabte en fælles forståelse i befolkningen for, hvad det vil sige at føle sig ensom. Det blev nemmere at tale om.”

Der er over 600.000 danskere, der viser tegn på ensomhed, og det er en stigning på mindst 200.000 siden 2017. Det viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen over danskernes sundhedsprofil i 2021.

”En del af det tal kan også betyde, at jeg og en masse andre organisationer har gjort et godt stykke arbejde og gjort det nemmere for folk at tale om deres ensomhed.”

”Hvis pandemien var godt for noget, så var det, at det skabte en fælles forståelse i befolkningen for, hvad det vil sige at føle sig ensom. Det blev nemmere at tale om,” siger Patrick.

Patrick vil fortsætte arbejdet med March mod Ensomhed, så længe han kan se, at det gør gavn. Han har dog også planer om et nyt initiativ, som han ikke kan løfte sløret for endnu.


Næste march finder sted torsdag d. 5. oktober og går fra Struer til Lemvig, inden årets rute ender i Esbjerg fredag d. 13. oktober.



Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *